Lystfiskere

Har din fiskestang samlet støv i mange år eller er du helt nybegynder, som knap ved hvordan man binder et blink fast på snøren, så har du måske lyst til at være med i en fiskerigruppe. Meld dig til på hjemmesiden under idræt og friluftsliv eller klik her:  https://scthanserne.dk/wp/lystfiskere/ 

Naturen og overraskelserne venter på os, uanset om det er ved Kyst, Kaj eller på Kutter, og vi tror på, at der er mange, der har lyst til at dele viden og gode oplevelser på kryds og tværs.

Tanken er at vi laver et “hold” og når en fra holdet har lyst til at have selskab på en fisketur, så inviteres andre med. Det kunne for eksempel være en besked ud på messenger: “der er makreller i Lillebælt – er der nogen der vil med til Middelfart i morgen?”. Og så tager man den derfra med tidspunkt, mødested og transport.

Vi forestiller os også, at vi kan arrangere nogle temaaftener f.eks. med grej-gennemgang og måske der er basis for en fælles tur på en kutter efter torsk, eller en hyggeaften, hvor vi fortæller lystfiskerhistorier.

Vi holder et opstartsmøde i Den røde Bygning på skolen den 23 maj kl 19.30, hvor vi snakker om forventninger og ideer og aftaler nærmere om de praktiske ting. Så meld dig til her: https://scthanserne.dk/wp/lystfiskere/  så vi ved hvor mange der kommer. 

Vel mødt 

Henrik og Lone

                                         

Du kan kun tilmelde dig til aktiviteter, hvis du har betalt kontingent!

Kontakt: