Sommer gymnastik

SOMMERGYMNASTIK
Deltag i sommergymnastik, mød nye og kendte ansigter – og få god motion.
I pigesalen (2. sal) på Sct. Hans Skole

Tilmelding her

Tilmeldingen er først endelig når I har fået en tilbagemelding, og derefter har betalt for holdet.
Evt. spørgsmål til Aase Nielsen på mail: mail@scthanserne.dk tlf. 65 90 37 70
Hurtig tilmelding betaler sig.
 
Hold 11: MINDFUL YOGA & meditation
Instruktør: Marianne Risager (Uddannet Mindfulness Instruktør)
Start: Mandag den 7. maj kl. 18.30-19.40
Slut: Mandag den 25. juni (6 gange)
Pris: 100 kr.
Med fokus på åndedræt og fordybelse gennemgår vi kroppen med rolige bevægelser og blide stræk.
Hver time starter med en kort meditation og slutter med en god lang meditation/afspænding.
Et par gange afslutter vi med klangmeditation.
HUSK: Yoga er også for mænd!
Glæder mig til at se dig!
 
Hold 12: SOMMER ZUMBA
Instruktør: Ida Ringsborg Madsen (Uddannet Zumba Instruktør)
Start: Tirsdag den 1. maj 18.00-18.55
Slut: Tirsdag den 26. juni (8 gange)
Pris: 125 kr.
”Synes du det er for tidligt at slutte sæsonen så meld dig til Sommer Zumba!
Sommer Zumba er for dig som elsker musik og elsker at danse!
Vi skal have en fest, og du vil opleve at Zumba er så sjovt og endorfinudløsende, at du faktisk helt glemmer at du dyrker motion! Vi danser primært til latinamerikanske rytmer – og alligevel kan der snige sig et radio hit ind af og til.
Zumba er for alle og du behøver ikke have erfaring inden for dans. Og Zumba er ikke kun for kvinder – mænd kan sagtens være med!
Så meld dig til Sommer Zumba! Jeg garanterer at du får pulsen op, kommer til at svede og går smilende hjem efter timen!
Vel mødt! ”
 
Hold 13: SOMMER STRAM OP
Instruktør: Tina Tripsen (Uddannet Fitness Instruktør)
Start: Torsdag den 3. maj kl. 17.00-18.10
Slut: Torsdag den 28. juni (7 gange)
Pris: 125 kr.
Er det for tidligt at slutte sæsonen, så meld dig til fem kvarters sommer-stram op.
Vi varmer op, får pulsen op, og herefter vil timen primært bestå af opstrammende øvelser med elementer fra Bodytoning, Pilates og Tabata, varierende fra gang til gang.
Øvelserne vil ind imellem varieres med diverse redskaber.
Vi vil sætte fokus på de ømme punkter, mave, baller og lår….
Timen slutter hver gang med udstrækning og afspænding.
Vel mødt, og på gensyn!

448total visits,1visits today