Gymnastik 2018

Gymnastikprogram 2018/2019

Sæsonstart: uge 35

Træningsfaciliteter:

Alle Sct. Hans’ernes hold foregår i pigegymnastiksalen på Sct. Hans Skole (2.sal) undtagen hold 6, som er i drengegymnastiksalen. (1.sal)

Tilmelding:

Der kræves tilmelding til alle hold.
Tilmeldingen er først gældende når I har fået en tilbagemelding, og derefter betalt for holdet.

Gymnastik tilmelding her:

Hurtig tilmelding betaler sig:

Tilmeldingen sker efter først til mølle princippet, dog har foreningens medlemmer første prioritet.                       
Det vil sige: Nye medlemmer kommer på venteliste, ved tilmelding før den 15. august. Efter denne dato er der åben tilmelding for alle.

Priser:

De angivende priser er for hele sæsonen. (sep.-april)
OBS!! Spørgsmål om holdene, ring gerne til instruktøren.
Medlemskab:
For at deltage i gymnastikken, skal man være medlem af Sct. Hans’erne.
Årskontingentet på 50 kr. giver hele familien ret til at deltage i alle forskellige tilbud, der tilbydes året igennem.

Ferieplan

Efterårsferie (uge 42)   15. – 21. oktober 2018
Juleferie                            17. dec. – 2. jan. 2019
Vinterferie (uge 7)         11. – 17. februar 2019
Påskeferie                        15. april – 22. april 2019
De nævnte start og slutdatoer er inkluderet i ferien.
ALLE HOLD  SLUTTER UGE 17/18 !

Sæsonens program

Mandag 17.00-17.55 HOLD 1: Pris 375,-
                   EFFEKT
                   Instruktør: Shila Nielsen
                  Tlf. 60 47 76 66
Mandag 18.00–18.55 HOLD 2: Pris 375,-
                  POWER Gym
                  Instruktør: Shila Nielsen
                  Tlf. 60 47 76 66
Mandag 19.00–19.55 HOLD 3: Pris 375,-
                  MINDFUL Yoga
                  Instruktør: Marianne Risager
                 Tlf. 29 83 38 60
Tirsdag 17.00–17.55 HOLD 4: Pris 375,-
                 TRIM KROPPEN
                 Instruktør: Lisbet Scheel-Hincke
                 Tlf. 24 93 07 43
Tirsdag 18.00–18.55 HOLD 5: Pris 375,-
                 EFFEKT/Motion
                 Instruktør: Bent Aage Nielsen
                Tlf. 61 27 02 12
Tirsdag 18.00–18.55 HOLD 6: Pris 450,-
                 ZUMBA Fitness
                 Instruktør: Ida Ringsborg Madsen
                 Til. 30 13 11 38
Tirsdag 19.00–19.55 HOLD 7: Pris 375,-
                  YOGA
                  Instruktør: Jannie Maria Mariager
                 Tlf. 27 47 74 64
Torsdag 17.00–17.55 HOLD 8: Pris 375,-
                  STRAM OP
                  Instruktør: Tina Tripsen
                 Tlf. 25 38 56 86
Torsdag 18.00–18.55 HOLD 9: Pris 375,-
                 BODYSTEP
                 Instruktør: Tina Tripsen
                 Tlf. 25 38 56 86
Torsdag 19.00-19.55 HOLD 10: Pris 375, –
                  QIGONG
                   Instruktør: Jan Martinussen
                   Tlf. 21 79 38 12

EFFEKT (Hold 1)

Tid:                 Mandage kl. 17.00 – 17.55
Instruktør: Shila Nielsen (Uddannet EFFEKT Instruktør)
Start:            Mandag den 27. august
Antal:            Max 30 tilmeldte
EFFEKT – holdet er funktionel og holdningskorrigerende træning, der udføres med langsomme og kontrollerede bevægelser. Uden anden belastning end kroppens egen.
Ind imellem vil vi bruge Redondo bolden eller en sammenrullet måtte til at øge belastningen.
Jeg vil også bruge øvelser fra Z-health, et nyt banebrydende neurologisk træningsform, som vinder indpas både inden for træning, men også behandlerverden.
Målet med træningen er en bedre balance, øget muskel styrke, afstresning, færre smerter i muskler og led og en bedre kropsbevidsthed og holdning.
Der vil ikke være hop og kun let kredsløbstræning.
Jeg håber at se dig uanset om du har trænet før, har problemer med smerter fra muskler eller led, overvægtig eller helt utrænet.
For alle som ønsker en god grundform – både mænd og kvinder.
Glæder mig til at se dig!

POWER Gym (Hold 2)

Tid:                Mandage kl. 18.00 – 18.55
Instruktør: Shila Nielsen (Uddannet EFFEKT Instruktør)
Start:            Mandag den 27. august
Antal:            Max 30 tilmeldte
Power Gym er holdet for både mænd og kvinder, som gerne vil svede, udfordre sig selv og træne med høj intensitet.
Vi er en god blanding af både han og hunkøn, nogen med lave og nogen med høje CPR numre. Så tag din nabo, ægtefælle eller arbejdskollega med. Vi har det super sjovt.
På holdet arbejder vi med både styrke og kredsløbstræning, og holder intensiteten højt.
Vi kommer til at træne hele kroppen, og i løbet af sæsonen vil jeg skifte fokusområder, så timen aldrig bliver kedelig og triviel.
Jeg glæder mig til at udfordre jer!

MINDFUL yoga (Hold 3)

Tid:                 Mandage kl. 19.00 – 19.55
Instruktør:  Marianne Risager (Mindfulness, yoga og klangaktør)
Start:             Mandag den 27. august
Antal:             Max 25 tilmeldte
Vi mødes til en time med blid yoga, hvor alle kan være med.
Øvelserne er hatha-inspireret og vi fokuserer på samspil mellem øvelser og åndedræt, og på at lytte til vores egen krop, uden at sammenligne med hinanden.
Yoga styrker både krop og sind.
I mindful yoga begynder vi hver time med en kort meditation og slutter med afspænding/meditation.
Sidste mandag i måneden vil jeg medbringe klangskåle til afsluttende meditation
Husk: Medbring tæppe! Og yoga er også for mænd!

TRIM KROPPEN (Hold 4)

Tid:                Tirsdage kl. 17.00 – 17.55
Instruktør:  Lisbet Scheel-Hincke (Bifagseksamen i Idræt)
Start:            Tirsdag den 28. august
Antal:            Max 30 tilmeldte
En time – med traditionel træning.
Timerne bliver bl.a. bygget op efter gammeldags gymnastik – tradition.
Opvarmning med gang, hop, småløb og svingøvelser.
Herefter vil der være blandede øvelser, der fokuserer på grundig træning af hele kroppen.
Altid fokus på styrkeøvelser af arme, ben, mave og ryg, primært med udgangspunkt i kroppens egen vægt.
Derudover variation med diverse redskaber: F.eks. sjippetov til pulstræning og bom til balancen.
Afsluttes med udstrækning.
En træningstime til alle M/K der ønsker sig en grundig grundtræning.
Velkommen til alle!

EFFEKT/Motion (Hold 5)

 Tid:                 Tirsdage kl. 18.00 – 18.55 
Instruktør:  Bent Aage Nielsen
Start:             Tirsdag den 28. august
Antal:             Max 30 tilmeldte
Holdet er for dig som ønsker at få hele kroppen trænet godt igennem, og henvender sig til mænd, kvinder, unge og ældre, som ikke er til serier og kombinations øvelser.
Vi starter med en grundig opvarmning af hele kroppen, hvorefter en del af træningen vil være EFFEKT træning.
EFFEKT er funktionel muskeltræning, som er en meget fornuftig trend inden for træning.
Øvelserne har fokus på langsomme bevægelser med egen kropsvægt som belastning.                      
Flere af øvelserne vil vi lave på små træningsbolde, og andre øvelser laves med elastikker, små håndvægte og vægtstænger.
Vi skal selvfølgelig også ha’ pulsen op og sved på panden, så derfor vil vi også lave konditionstræning.
Til sidst afslutter vi med en grundig udstrækning af hele kroppen.
Træningen foregår i en uhøjtidelig atmosfære, med plads til et grin ind imellem.
Jeg glæder mig til at se nye som gamle, til en ny og dugfrisk sæson, hold jer ikke tilbage, men tilmeld jer.
Vel mødt til alle!

ZUMBA (Hold 6)

Tid:                 Tirsdage kl. 18.00 – 18.55
Instruktør:  Ida Ringsborg Madsen (Uddannet Zumba Instruktør)
Start:            Tirsdag den 28. august
Antal:            Max 30 tilmeldte
Zumba Fitness er for dig som elsker musik og elsker at danse!
Vi skal have en fest, og du vil opleve, at Zumba er så sjovt og endorfinudløsende, at du faktisk helt glemmer, at du dyrker motion!
Vi danser primært til latinamerikanske rytmer – og alligevel kan der snige sig et radiohit ind af og til.
Zumba er for alle og du behøver ikke have erfaring indenfor dans. Og Zumba er ikke kun for kvinder – mænd kan sagtens være med!
Så meld dig til Zumba! Jeg garanterer at du får pulsen op, kommer til at svede og går smilende hjem efter timen!
Vel mødt!

YOGA (Hold 7)

Tid:                  Tirsdage kl. 19.00 – 19.55
Instruktør:  Jannie Maria Mariager (Yoga/meditation fra Indisk Ashran)
Start:             Tirsdag den 28. august
Antal:             Max 25 tilmeldte
Min intention med min undervisning, er at give mulighed for pause, komme ned i kroppen og søge forbindelse til åndedrættet.
Øvelser der giver ro og energi og som kan bruges uden for yogarummet. Målet er at skabe en smuk forening mellem krop og sjæl.
Min undervisning vil være forskellig fra gang til gang, og kan derfor indeholde elementer fra Hatha, vinyasa og jnana yoga, samt mindfulness og meditation.
Jeg tilpasser min undervisning, sådan at alle kan være med.
Jeg nyder hvert et øjeblik, hvor jeg får mulighed for at dele og videregive denne smukke viden.
Glæder mig. Namaste

STRAM OP (Hold 8)

Tid:                 Torsdage kl. 17.00 – 17.55
Instruktør:  Tina Tripsen (Uddannet Fitness & Step Instruktør)
Start:             Torsdag den 30. august
Antal:             Max 30 tilmeldte
Timen starter med opvarmning, hvor vi kortvarigt får pulsen op.
Herefter vil timen primært bestå af opstrammende øvelser med elementer fra Bodytoning, Pilates, Tabata og EFFEKT, varierende fra gang til gang.
Øvelserne vil blive varieret med diverse trænings redskaber.
Vi vil sætte fokus på de ”ømme” punkter, mave, baller og lår…
Timen slutter hver gang med udstrækning og afspænding.
Jeg glæder mig til en ny sæson.
Vel mødt, og på gensyn!

BODYSTEP (Hold 9)

Tid:                 Torsdage kl. 18.00 – 18.55
Instruktør:  Tina Tripsen (Uddannet Fitness & Step Instruktør)
Start:             Torsdag den 30. august
Antal:             Max 21 tilmeldte
Meld dig til fedtforbrændende, opstrammende og sjove timer.
Efter en grundig opvarmning går vi i gang med Bodystep.
Bodystep er ”back to basic”. Oprindelig blev bænken ”opfundet” i forbindelse med genoptræning, gennem årerne er step timerne blevet mere dansepræget frem for atletiske.
Vi vil gå ”back to basic” og bruge steppen som intensiv og effektiv træning uden svær koreografi.
Bodystep er den hurtigste måde at tone lår og balder på, og så er det sjovt. Der kan også indgå styrkeøvelser for overkroppen.
Timen kombineres med gulvøvelser, hvor vi også vil træne mave og ryg.
Med god musik og godt humør, starter vi op på begynder niveau, hvor alle kan være med.
Timen sluttes blidt med en ud spænding.
KOM FØRST TIL MØLLE OG FÅ FØRST BALDERNE STRAMMET OP!

QIGONG (Hold 10)

Tid:                 Torsdag kl. 19.00 – 19.55
Instruktør:  Jan Martinussen (Uddannet Qigong Instruktør)
Start:             Torsdag den 30. august
Antal:             Max 25 tilmeldte
Qigong er kinesiske helseøvelser, som virker afstressende, styrker dine muskler, sener, led og nerver samt forbedrer din balance, koordination og koncentration.
Qigong er blid og rolig træning, og de langsomme bevægelser udføres kontrolleret og afslappet.
Qigong er for alle og kræver ingen forudsætninger.
Og bare rolig – selvom qigong stammer fra Kina, så er undervisningen på dansk … og en lille smule engelsk … og en anelse kinesisk 🙂
Alle er velkommen!

Husk
Hurtig tilmelding betaler sig, vent ikke for længe. Gå ind på www.scthanserne.dk under gymnastik, og følg vejledningen.Medbring altid skiftesko
Håndklæde til underlag
Vanddunk/Flaske

555total visits.